Højen vil være andet end en døgnflue.

  • Højen er et trygt sted for dine børn at vokse op. Vi har dagpleje, vuggestue, børnehave og skole centralt placeret i Ny Højen. Dine børn får hurtigt en stor flok venner og mange legeaftaler. Her er fred og ro, smuk natur og masser af muligheder for at dyrke dine interesser enten i naturen eller i en af vores mange foreninger.
    Højen er et trygt sted for dine børn at vokse op. Vi har dagpleje, vuggestue, børnehave og skole centralt placeret i Ny Højen. Dine børn får hurtigt en stor flok venner og mange legeaftaler. Her er fred og ro, smuk natur og masser af muligheder for at dyrke dine interesser enten i naturen eller i en af vores mange foreninger.
Dato: 12/07/2015
Kategori: Højen

Højen er nok mest kendt for en døgnflue – nemlig vårfluen, som yngler i Højen bæk. Højen er også kendt som ”fartbumpet” for alle, der kører igennem Højen på vej til Kolding eller Vejle.

Men Højen er meget mere end det! Det vil Højen gerne vise med en video, som blev lanceret på Facebook og YouTube 7. december - videoen er indtil videre set af mere end 2500 personer. Vi håber, det tal stiger over de næste par uger. Videoen viser med et glimt i øjet hvor dejligt, der er i Højen - noget vi der bor her godt ved, og gerne vil fortælle resten af Danmark

Som en del af Vejle Kommunes landsby program blev der nedsat en Velkomstgruppen i marts måned, som dels skal byde tilflyttere velkomne til Højen, dels gøre os mere synlige på de sociale medier. Gruppen har samlet 24 Velkomstambassadører, som byder tilflyttere velkomne til Højen. Siden marts måned er der blevet taget imod 18 tilflyttere, som alle giver udtryk for, at de er glade for at være flyttet til Højen og for den velkomst de har fået.

Der er ligeledes blevet lavet en ny hjemmeside og en ny Facebook side, som vil blive brugt i markedsføringen af Højen.

I Højen har vi alle fornødenheder: Dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og Dagli' Brugs. Samtidig har vi et aktivt foreningsliv, hvor der er mulighed for at dyrke alt fra fitness, badminton, gymnastik og meget mere, til madlavning for finere mænd - ja der er noget for enhver!

Vi mødes både gamle, unge, børn og forældre til de arrangementer, der er i byen. Om det er i Kirken, Skolen eller til Sct. Hans bål i Gryden, Julemarked i Kultur & Forsamlingshuset eller Tur de Højen ved Multihuset eller et af de mange andre arrangementer, er der altid stor opbakning. Meget er båret af de frivillige, som er med til at gøre Højen til et dejligt sted at bo.

Der er et særligt sammenhold, som gør det dejligt at bo i Højen!

Relaterede links

  • Hvorfor flytte på landet? Landsbyen Højen har svaret til dig. Se hvad du går glip af, fordi du ikke bor i Højen. Synes du landsbyerne i Danmark fortjener en chance, så del os!