Madkassehus

  • Hjælp til opførelse af madkassehus i Højen.
    Hjælp til opførelse af madkassehus i Højen.
Dato: 11/30/2013
Kategori: Vorflue nr. 3 2013 Højen

Hjælp til opførelse af madkassehus i Højen. Lokalrådet i Højen startede i 2012 et arbejde for at etablere et madkassehus i forbindelse med lege-/plaske området ved bækken i Højen.

Ideen opstod i forbindelse med et møde med alle foreninger i Multihuset

i 2011. Her blev der givet udtryk for at det kunne blive et plus for udendørs aktiviteterne både for børnehaven, skolen og den enkelte borger i Højen.

Målet er et hus, hvor børnene fra Mælkebøtten og Højen Skole kan udforske vores fantastiske naturområde - og vi andre bl.a. kan nyde søndagskaffen med udsigt over bækken.

Lokalrådet fik udarbejdet tegninger over konstruktionen - et hus der er 4 m bredt og 8 m langt - og i samarbejde med Bo Levesen, Vejle Kommune Natur og Miljø, blev placering og tegninger godkendt. Lokalrådet gik derefter i gang med

at få styr på økonomien. Der blev søgt midler hos forskellige fonde, men alligevel skulle det vise sig, at huset blev dyrere end beregnet. Lokalrådet har derfor besluttet, at søge om frivillige hænder til at hjælpe specielt med tømrerarbejdet. Arbejdet forventes startet i maj – juni måned 2014.

Har du tid og lyst til at hjælpe med opførelse af et spændende hus, som afgjort kommer til at summe af aktivitet - vil Lokalrådet gerne høre fra dig.

Kontakt:

 

  • Poul Thomsen tlf. 40 17 35 10
  • Nis Dixen tlf. 24 23 96 99
  • Bente Skouv tlf. 30 22 35 63
  • Rene Winther tlf. 22 42 52 33
  • Simon Hanson tlf. 51 50 21 29
  • Lene Smedegaard tlf. 23 29 79 60

 

Venlig hilsen

Lokalrådet i Højen

Poul Thomsen