En lokalhistorisk aften i Højen

  • Højen By i 50'erne set mod sydvest
    Højen By i 50'erne set mod sydvest
Dato: 04/08/2015
Kategori: Vorflue nr. 1 2015

Ca. 80 tilhørere fyldte Højen Kultur- og Forsamlingshus den 6. november 2014 for at høre om en markant personlighed i sognet og om skoledagen for 70 år siden.

Lærer Johs Rahbek gav, ledsaget af gamle fotografier, et levende billede af bonden Niels Otto SmithHansen, fra gården Skivdal i Højenskov. Mellemnavnet Otto fik han, fordi han var den ottende i søskendeflokken. Som dreng var han bl.a. elev på efterskole, men fik derudover ikke nogen boglig uddannelse.

Han var ungkarl og boede på fødegården hele sit 93-årige liv, men havde et stort udsyn og en stærk interesse for verden omkring sig. Det resulterede bl.a. i, at han i 1930'erne tog på cykeltur rundt i Europa efter en rejseplan udarbejdet af en landøkonomisk forening. Rejselysten bragte ham så vidt omkring som bl.a. til Egypten og Canada. En aften kom en opringning til Johs Rahbek: a ska' te' Canada; ka' do' engelsk? Jo, det kunne Johs da! Hva' ska' do ha' for å undervis' mæ? Joo, 10 kr. i timen var svaret. Så blev røret smækket på, men næste dag var honoraret accepteret og undervisningen begyndte.

Det blev starten på et langvarigt bekendtskab og venskab med Johs og hans familie. Smith-Hansen talte en uforfalsket, særlig østjysk dialekt, som medførte et samarbejde med sprogforskere fra Århus Universitet, hvor Smith-Hansen bl.a. beskrev særlige dialekt-ord for forskellige ting og emner.

Aftenens fortælling gav også eksempler på den glimrende pen, som Smith-Hansen havde. Det var både i dystre beskrivelser af forholdet til faderen og i mere muntre breve og skrifter i forbindelse med fester. En invitation til et sølvbryllup blev således besvaret med et ja tak udformet som et sidelangt svar på vers med refleksioner over bl.a. påklædningen til festen.

Hunden "Fik", der havde fået det særprægede navn fordi Smith-Hansens havde fået den, var den trofaste følgesvend i en årrække. Han var meget glad for hunden, og da den døde, forsvandt også noget af Smith-Hansens nysgerrige og åbne livssyn.

I sine ældre år spekulerede SmithHansen meget over fremtiden, og hvad der skulle ske med gården, efter han var borte. Der var jo ingen arvinger til at føre den videre. Helt i overensstemmelse med hans udsyn og rejselyst resulterede overvejelserne i, at der blev oprettet en fond til unge landmænds rejser og uddannelse, og i fonden lever Smith-Hansens ånd videre. Gården overgik senere til Landboforeningen, men er nu i privat eje.

Efter kaffen fortalte Holger Knudsen om sin skoledag, som startede den 1. april 1944 i Rytterskolen i Gammel Højen hos lærer Jeppesen. Holger fejrede sidste forår 70-året for skolestarten med et gensyn med nogle af de tidligere klassekammerater, og en snak om fælles minder fra skoletiden.

Skolen var dengang opdelt på store og lille klasse, med tre årgange i lille og fire årgange i store klasse, og vi fik set gamle elevbilleder helt tilbage fra 1907. Skoleugen var delt mellem lille og store klasse med skolegang hver anden dag og om lørdagen en halv dag til hver klasse. Skoledagen startede kl. 7.00 om sommeren, men senere om vinteren, og begyndte altid med morgensang og Fadervor.

Timerne vekslede mellem regning, herunder hovedregning, som gav god træning i talbehandling uden hjælpemidler, dansk, historie, kristendomsundervisning, geografi mm. Naturhistorie bestod bl.a. af botanik i klassen, hvor eleverne havde planter med hjemmefra og ture i naturen om sommeren, af og til længere ture på cykel.

Da flere årgange var sammen, var der forskellig undervisning til hver årgang samtidig i timen, så differentieret undervisning er ikke ny!

Skoleidræt foregik på legepladsen, men om vinteren desuden i leg på isen på en nærliggende dam. Der var også udflugter til Himmelbjerget, Dybbøl, Skamlingsbanken og ikke mindst en tre-dages tur til København, hvor eleverne boede på fregatten Jylland, en oplevelse, som nok ikke ret mange har haft.

Holger har gode minder fra sin skoletid med en dygtig og grundig lærer, der gav børnene en viden og kunnen, som bar ind i fremtiden. Flere af klassekammeraterne fra 70 år siden var til stede i forsamlingshuset, men mange andre tilhørere fik også sat ord på egne oplevelser og erindringer fra skoletiden gennem Holgers beretning.

En fortælleaften i videns og udsynets tegn sluttede med, at Johs læste et par Anton Berntsen digte, bl.a. "Degnens afskedsgilde", og afrundede dermed på fin måde en god aften i Højen Kultur- og Forsamlingshus.

Jørgen F. Hansen

Relaterede nyheder