Eventyret om bondetøsen og storbyknægten

  • Mølleparken Højen
    Mølleparken Højen
Dato: 03/29/2015
Kategori: Tilflytter

Der var engang en ung pige, som var født og opvokset på landet. Hun havde mødt sit livs kærlighed i skikkelse af en ung mand, som var vokset op i en baggård i storbyen. De fattede sympati for hinanden, blev enige om at flytte sammen, og købte hus i et parcelhuskvarter i Vejle. Haven var omgivet af høje hække, og storbyknægten tænkte: ”Yes, en perfekt hule til os”, mens bondetøsen var noget utilfreds med at blive ”lukket inde”.

Der gik heller ikke lang tid, før den unge kvinde foreslog, at de skulle finde et andet sted at bo – på landet måske. Knægten var chokeret: ”På landet og ud af hulen, nej det går slet ikke”, men da bondetøsen blev gravid steg utilfredsheden med boligen

gradvist hos hende, og til slut måtte storbyknægten give sig, men hvor skulle de flytte hen? Valget faldt på Ny Højen, som de begge kendte lidt til i forvejen, og her var der en grund billigt til salg. Ti måneder efter flyttede de ind i det nye hus med deres nyfødte søn.

Storbyknægten var ikke begejstret for den nye bolig. Der var ingen hæk omkring. Hvor lang tid ville der gå, inden han havde fået lavet en ny hule? Han nåede dårlig nok at tænke tanken til ende, før naboerne kom på besøg og bød de nye tilflyttere velkommen. Hvad var nu det for noget – storbyknægten var rystet. Bondetøsen derimod trivedes fint med det. ”Det hedder at komme hinanden ved” forklarede hun. Det havde storbyknægten godt hørt om, men aldrig oplevet. En ubehagelig oplevelse, men han måtte dog modstræbende indrømme, at det var flinke og rare mennesker, så måske behøvede hækken ikke være helt så høj, som hvor de kom fra.

Snart rygtedes det, at storbyknægten arbejdede i en bank, og han måtte jo derfor have forstand på penge, og inden han kunne nå at protestere, var han den nye kasserer i HGU. Taget med bukserne nede om hælene hedder det vist. Planen var at komme ud af det job hurtigst muligt, men tiden gik, og storbyknægten og bondetøsen fik oparbejdet et solidt netværk og en dejlig vennekreds.

Bondetøsen havde det som en fisk i vandet. Hun elskede det lille samfund med alle de muligheder, det nu bød på, når man af natur er meget nysgerrig. Deres søn stortrivedes på landet og tæt på sportspladsen. Den lille familie var med andre ord faldet rigtig godt til, og nu 37 år senere, hvor storbyknægten er blevet pensionist, og skal nyde sit otium, kan han se tilbage på 36 år i div. foreninger som bestyrelsesmedlem, udvalgsmedlem og træner. Han har desuden været med til at arrangere byfester i Højen og haft en finger med i Højen Revyen, som i ”gamle dage” var en væsentlig del af byfesten. Han har i sandhed fået lært, hvad det betyder ”at komme hinanden ved” både i medgang og modgang. Bondetøsen har nu taget over, hvad angår foreningsarbejdet, og storbyknægten er såmænd blevet frivillig i Lektiecaféen på Højen Skole.

Se det var i sandhed et rigtigt eventyr!

Så kære tilflytter: Vores lille samfund ligger klar til dig/jer. Der er muligheder nok, og vi har altid brug for flere hænder. Velkommen!